Mange gode samtaler om uddannelse til åbent hus

Mange gode samtaler om uddannelse til åbent hus

Fodterapeut, eux-tømrer, vvs-energispecialist eller blomsterbinder. Åbent hus på Roskilde Tekniske Skole, HTX Roskilde og Landbrugsskolen Sjælland var et tilløbsstykke for nysgerrige unge, der ville vide mere om uddannelsesmuligheder.

Fodterapeut, eux-tømrer, vvs-energispecialist eller blomsterbinder. Åbent hus på Roskilde Tekniske Skole, HTX Roskilde og Landbrugsskolen Sjælland var et tilløbsstykke for nysgerrige unge, der ville vide mere om uddannelsesmuligheder.

Lørdag den 27. januar var der stor aktivitet på Roskilde Tekniske Skoles adresser.

- Vi glæder os over et velbesøgt åbent hus, hvor mange unge og deres forældre så skolen og fik en god snak om uddannelse, lærepladser, videreuddannelse og meget mere, siger kommunikationschef Jacob Christiansen, Roskilde Tekniske Skole.

I løbet af dagen stod elever, undervisere, studievejledere og lærepladskonsulenter klar til at besvare spørgsmål om fagretninger, studieretninger, lektier og sociale arrangementer. Værkstederne var åbne, og på den måde kunne de mange gæster tale med elever og undervisere i gang med undervisningen.

På afdelingen Vilvorde kunne gæsterne fx prøve kræfter med at lægge en terrasse med fliser hos anlægsgartnerne og kigge ind i en dissekeret rotte. På medieuddannelserne var der fx mulighed for at sætte sig til computeren og arbejde i de avancerede grafiske programmer. Hos personvognsmekanikerne kunne man få duften af dæk i næsen og et kig i motorrummene på bilerne. På Landbrugsskolen Sjælland var der rundvisning på skolehjemmet, og på HTX Roskilde var der bl.a. fremvisning af elevernes igangværende projekter. 

Se billederne

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Forårets helligdage:
Påske 25-27. marts kl. 8-12 og 28-29. marts lukket
1. maj: kl. 8-12
Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874